Posted on 27. september 2010 · Posted in Debitor, Guides

I denne guide vil jeg gennemgå hvordan man laver en kreditnota ud fra en faktura i Microsoft C5.

I mange tilfælde kan det være nyttigt at kunne lave en kreditnota ud fra en faktura. I Microsoft C5 kan man gøre dette og på den måde lave en kreditnota der automatisk har taget priser, antal og debitor med over, så man slipper for at taste det hele igen og undgår tastefejl.

Hvis man har en Microsoft C5 Light, så skal man fakturere kreditnotaen med det sammen, men hvis man har tilkøbt ordre modulet, så kan man lade den ligge som en åben ordre og fakturere den senere.

Først skal du finde den debitor som fakturaen er knyttet til, dette gøres via Debitor/Kartotek
Herefter gøres følgende:

  1. Gå i debitor journalen ved at vælge Journal fra menuen i højre side
  2. Vælg fakturaen der skal krediteres og tryk på Arkiv i menuen i højre side
  3. Tryk på Kopier ordre
  4. For at lave en kreditnota skal der være flueben i Skal fortegn vendes og trykkes OK
  5. Når boksen med Hop til denne ordre kommer frem, så svar Ja
  6. Du kan nu rette i linjerne på kreditnotaen ved at vælge linier
  7. Når kreditnotaen er klar trykkes Fakturering i menuen.

Når ovenstående er gjort, så er der dannet en kreditnota som også er faktureret.

Gå til oversigten med guides til Microsoft C5



Del denne artikel

facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail