Posted on 26. marts 2013 · Posted in Backup, Guides

Husker du at tage backup af dit økonomisystem? Mange glemmer at tage backup af firmaets vigtige data, så det er vigtigt at have en plan for backup og sørge for at følge den. Tænk hvis din virksomheds mest vitale data forsvandt og du ikke havde muligheden for at genskabe dem.

For at sikre dig mod at miste dine data, så har jeg lavet denne guide hvor du kan se hvordan du tager backup. Dokumentet er skrevet med udgangspunkt i Microsoft C5, man kan som sådan også bruges til andre økonomisystemer.

Filbaseret database eller SQL Server?

Først skal du finde ud af om dit økonomisystem kører på en filbaseret database eller på en SQL Server. Hvis du bruger Microsoft C5, så kan du højre klikke på genvejen til det og hvis filen der henvises til hedder C5W32.exe så er det filbaseret og hvis den hedder D5W32.exe så er det en SQL server database.

Hvis dit økonomisystem er filbaseret, så kan du bruge nedenstående metode til at tage backup med.

USB disk – en simpel backup metode

En af de nemmeste måder at tage en backup af sit økonomisystem, hvis det er filbaseret, er at kopiere det ud på en USB disk.

For at tage en backup af Microsoft C5 ud på en USB disk kan man gøre følgende:

  • Find mappen hvor Microsoft C5 er installeret
    Man kan eventuelt finde mappen ved at højre klikke på genvejen og så vælge egenskaber.
  • Vælge USB disken under Denne computer og så højre klikke og vælge Sæt ind
    En god idé kunne være at lave en mappe der har navn efter den dato man tager kopien, så man altid kan gå baglens og lede efter gamle kopier. Eksempelvis kunne mappen hedde 2011-09-12.

Når de 2 ovenstående skridt er klaret, så har du taget en backup af dit økonomisystem ud på en USB disk.

En god idé kan være at have flere USB diske du kan skifte mellem. Eksempelvis en til mandag og en til fredag, så du altid har 2 kopier hvis disken går i stykker. Det kan også være en god idé at opbevare den ene af diskene et andet sted, så hvis der er indbrud eller brand er den ikke i fare.

OBS: Nogle installationer af Microsoft C5 ligger i 2 mapper, men det kan du se når du højre klikker og vælger egenskaber for genvejen. Hvis installationen er i 2 mappen, skal du tage en kopi af begge mapper.

Vi tager ikke ansvar for backup lavet efter guiden.

Del denne artikel

facebooktwittergoogle_pluslinkedinmail